Hvem arver dig, hvis du ikke har skrevet testamente? Svaret står i arveloven, som deler dine slægtninge ind i tre arveklasser. Har du ægtefælle og børn, deler de arven: ægtefællen arver som udgangspunkt halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel. Har du hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til dine forældre og deres efterkommere — og derefter til bedsteforældrenes gren. Én gruppe står helt uden for rækkefølgen: samlevere arver ikke automatisk, uanset hvor længe I har boet sammen. Denne guide gennemgår rækkefølgen, tvangsarven og de situationer, hvor et testamente er nødvendigt.
Hvad er de tre arveklasser?
Arveloven fordeler arven efter en fast rækkefølge. Første arveklasse er din ægtefælle og dine livsarvinger — børn, børnebørn og oldebørn. Er et barn død før dig, træder barnets egne børn i stedet og deler dets andel. Anden arveklasse er dine forældre; er de døde, arver dine søskende og derefter deres børn. Tredje arveklasse er dine bedsteforældre, og hvis de er døde, deres børn — altså dine onkler, tanter og mostre. Fætre og kusiner arver derimod ikke efter loven. Så længe der findes bare én arving i en højere klasse, får de lavere klasser ingenting.
Hvor meget arver ægtefællen?
Efterlader du dig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen af din del af boet, og børnene deler resten. Har du ingen livsarvinger, arver ægtefællen det hele. Husk desuden, at ægtefællen først får sin egen boslod af fælleseje, før arven overhovedet beregnes — og at en efterlevende ægtefælle i mange tilfælde kan vælge at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene og udskyde arveskiftet. Særbørn skal give samtykke til uskiftet bo. Læs mere i vores guide til arvereglerne i Danmark.
Hvad er tvangsarv?
Tvangsarven er den del af arven, du ikke kan testamentere væk. I Danmark udgør den 25 % af det, en ægtefælle eller livsarving ville have arvet efter loven — de resterende 75 % kan du frit råde over i et testamente. Efterlader du dig både ægtefælle og børn, er tvangsarven altså 12,5 % til ægtefællen og 12,5 % til deling mellem børnene. Du kan derfor aldrig gøre dine børn helt arveløse, men du kan med et testamente begrænse deres arv til tvangsarven — og du kan beslutte, at tvangsarven til et barn udbetales kontant.
Arver min samlever noget?
Nej — ikke automatisk. Samlevende arver ikke efter arveloven, uanset om I har boet sammen i årtier og har fælles børn. Vil I sikre hinanden, skal I skrive testamente. Med et udvidet samlevertestamente kan samlevende, der har boet sammen i mindst to år eller har/venter fælles barn, arve hinanden næsten som ægtefæller. Vær også opmærksom på, at pensioner og livsforsikringer følger deres egne begunstigelsesregler uden om boet — se guiden til begunstigelse på livsforsikringer.
Hvad sker der, hvis jeg ingen arvinger har?
Findes der hverken arvinger i de tre arveklasser eller et testamente, tilfalder arven statskassen. Det kan undgås med et testamente — mange vælger i den situation at testamentere til venner, bonusbørn eller velgørende organisationer.
Ofte stillede spørgsmål om arverækkefølgen
Arver mine bonusbørn (stedbørn) efter mig?
Nej, stedbørn arver ikke automatisk — kun biologiske børn og adoptivbørn er livsarvinger. Vil du sikre bonusbørn, skal det ske ved testamente.
Kan jeg gøre et barn arveløst?
Nej. Børn har altid ret til deres tvangsarv på 25 % af den lovbestemte arvelod. Du kan dog begrænse arven til netop tvangsarven i et testamente.
Arver børnebørn?
Kun hvis deres forælder — dit barn — er død før dig. Så træder børnebørnene i barnets sted og deler dets andel.
Hvor meget kan jeg selv bestemme over i et testamente?
75 % af din formue, hvis du har tvangsarvinger. Uden ægtefælle og børn kan du testamentere over det hele.
Vil du have hjælp til det praktiske? Opret en Solace Care-konto eller læs flere guider.
