Når et menneske dør, opstår der tre mulige skatter og afgifter: indkomstskat for afdøde og for dødsboet, boafgift (det, mange stadig kalder arveafgift) og retsafgift. Skattestyrelsen tager sig af indkomstskatten, mens skifteretten beregner og opkræver boafgift og retsafgift. Den vigtigste hovedregel for de fleste familier: er boets nettoformue og aktiver på opgørelsesdagen højst 3.563.100 kr (2026), er dødsboet fritaget for skat og skal ikke indsende oplysningsskema. Denne guide går igennem, hvad der sker med afdødes årsopgørelse, hvornår boet skal betale dødsboskat, og hvordan du får adgang til afdødes skatteoplysninger – baseret på Skattestyrelsens regler for 2026.
Hvordan får du adgang til afdødes skatteoplysninger?
Skattestyrelsen giver ikke adgang, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Som ægtefælle i uskiftet bo får du automatisk adgang til afdødes TastSelv cirka 14 dage efter attesten – du logger på med dit eget MitID, vælger «Log på med autorisation» og indtaster afdødes personnummer. I et privat skiftet bo skal arvingerne udpege en kontaktperson over for skifteretten, og kontaktpersonen skal selv ringe til Skattestyrelsen på 72 22 28 22 for at få autorisation. Kontaktpersonen skal have fuldmagt fra alle arvinger, før skifteretten udsteder attesten – brug skiftefuldmagtsblanketten fra domstol.dk. I bobestyrerboer er det skifteretten, der giver bobestyreren adgang.
Hvad sker der med afdødes årsopgørelse?
Der laves som udgangspunkt ikke en årsopgørelse i dødsåret. Hvad der sker i stedet, afhænger af skifteformen. Sidder du i uskiftet bo, bliver du beskattet af både din egen og afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret og får én samlet årsopgørelse året efter. Ved boudlæg laves der normalt ingen opgørelse, men en længstlevende ægtefælle har ret til at få udbetalt overskydende skat på 3.900 kr (2026) eller derover – og skal omvendt ikke betale en eventuel restskat. Ved skiftede boer afhænger beskatningen af, om boet er skattefritaget eller skattepligtigt. Skylder afdøde skat for året før dødsåret, gælder samme mønster: i uskiftet bo overtager ægtefællen både overskydende skat og restskat, i skiftede boer indgår begge dele i boet.
Hvornår er dødsboet fritaget for skat?
Boet er skattefritaget, hvis både boets nettoformue og boets aktiver på opgørelsesdagen højst er 3.563.100 kr i 2026 (3.399.600 kr i 2025). Var afdøde gift, holdes den længstlevende ægtefælles boslod – normalt halvdelen af delingsformuen – uden for vurderingen, så grænsen gælder alene afdødes del af formuen. Langt de fleste danske dødsboer ligger under grænsen og skal derfor hverken indsende oplysningsskema eller betale dødsboskat. I et skattefritaget bo går Skattestyrelsen som hovedregel ud fra, at afdøde har betalt den rigtige skat i løbet af året – er boet enig, skal I ikke gøre noget.
Hvad er mellemperioden, og hvilken frist gælder?
Mellemperioden er tiden fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen. Mener boet, at afdøde har betalt for meget eller for lidt i skat i den periode, udfyldes det særlige oplysningsskema for mellemperioden, som sendes til Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing. Fristen er senest 6 måneder efter dødsfaldet – dog 2 måneder efter skifterettens afgørelse, hvis boet først er udleveret mere end 4 måneder efter dødsdagen. Overskydende skat udbetales, hvis den overstiger 3.900 kr (2026), og restskat opkræves kun, hvis den overstiger 44.900 kr (2026).
Hvad gælder, når boet er skattepligtigt?
Overstiger boet formuegrænsen, er det skattepligtigt. Så opgøres al indkomst optjent af afdøde i dødsåret og af boet frem til skæringsdagen samlet, og boet betaler dødsboskat – en fast sats på 50 procent efter dødsboskattelovens regler, med særlige fradrag for boperioden. Boet skal udfylde oplysningsskema for bobeskatningsperioden og indsende det senest samtidig med boopgørelsen til skifteretten. I praksis er det ofte en bobestyrer eller advokat, der håndterer skattepligtige boer – kompleksiteten stiger mærkbart over grænsen.
Hvad med boafgift og arvede værdipapirer?
Boafgiften beregnes og opkræves af skifteretten, ikke af Skattestyrelsen. Ægtefæller og registrerede partnere betaler ingen boafgift. Børn, børnebørn, forældre og samlevende gennem mere end to år betaler 15 procent af beløb over 392.300 kr (2026), og fjernere arvinger betaler derudover en tillægsafgift på 25 procent af resten. Arver du værdipapirer, er der en vigtig detalje, mange overser: bankerne indberetter ikke automatisk beholdninger og købesummer ved depotoverførsler, så du skal selv registrere de arvede papirer med udlægsværdien pr. skæringsdagen i værdipapirsystemet via TastSelv – ellers kan Skattestyrelsen ikke beregne gevinst eller tab korrekt, den dag du sælger. Som arving betaler du først skat af indtægter fra arven fra dagen efter skæringsdatoen i boopgørelsen.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg betale skat af selve arven? Nej, arv beskattes ikke som indkomst – der betales i stedet boafgift efter reglerne ovenfor. Først når arven senere giver afkast eller sælges med gevinst, kommer almindelig skat på tale.
Hvem indberetter til Skattestyrelsen, når nogen dør? Skifteretten giver automatisk Skattestyrelsen besked om skifteformen og boets kontaktperson. Boet skal kun selv indsende oplysningsskema, hvis det er skattepligtigt, eller hvis I ønsker en mellemperiode-opgørelse.
Hvad hvis dødsfaldet skete i udlandet? Sørg for at få det danske personnummer påført dødsattesten, og send den til afdødes seneste bopælskommune – eller til Skattestyrelsen, hvis afdøde aldrig har haft folkeregisteradresse i Danmark.
Vil du have hjælp til det praktiske efter et dødsfald? Opret en Solace Care-konto eller læs flere guider.
Læs videre
Arveafgift i Danmark: boafgift, satser og fradrag
