Testamenter & Fremtidsfuldmagter

Udnævnelse af en bobestyrer: Hvem skal tage sig af din arv?

En bobestyrer eller fuldmægtig afvikler dit dødsbo på vegne af arvingerne. Dette kan kun bestemmes i et testamente. Læs mere om, hvad en bobestyrer gør, hvem du bør vælge, og hvad der sker, hvis du ikke har udpeget en.

En bobestyrer (eller eksekutor) er den person, der efter din bortgang tager sig af dit dødsbo: Han eller hun bestyrer arven på arvingernes vegne, betaler gæld og sørger for, at alt bliver ordnet ordentligt frem til fordelingen. Du indsætter en bobestyrer i dit testamente hos notaren – siden 1. januar 2003 har det ikke længere været muligt at gøre via et kodicil (en håndskrevet erklæring), selvom ældre kodicil-indsættelser fra før denne dato fortsat er gyldige. Uden en bobestyrer skal alle arvingerne stå for bobehandlingen i fællesskab og træffe alle beslutninger sammen. Denne guide forklarer præcis, hvad en bobestyrer gør, hvem det er bedst at udpege, og hvordan udpegningen foregår.

Hvad gør en bobestyrer efter et dødsfald?

Bobestyreren fungerer som administrator af dødsboet. I praksis betyder det: at skabe et overblik over aktiver og gæld, informere arvingerne om forløbet, opsige løbende forpligtelser, betale boets regninger og gæld, sørge for indberetning af boafgift og gøre boet klar til deling. Afhængigt af hvad der står i testamentet, kan bobestyreren også arrangere begravelsen. Hvor vidtrækkende beføjelserne er, bestemmer du i dit testamente: lige fra en begrænset rolle til en bred beføjelse, hvor bobestyreren foretager stort set hele bobehandlingen selvstændigt. Efter dødsfaldet udsteder skifteretten en skifteretsattest (eller bobestyrerattest), som bobestyreren kan bruge til at dokumentere sin rådighed over for banker og myndigheder.

Hvem kan du udpege som bobestyrer?

Næsten alle, der er myndige, kan være bobestyrer: din partner, et barn, en god ven – en arving må også gerne selv være bobestyrer, og det ses ofte. Du kan også udpege en professionel, f.eks. en advokat eller den notar, der opretter dit testamente. Overvej tre ting, når du træffer dit valg. For det første den praktiske egnethed: Bobehandling er administrativt arbejde, der kan tage måneder. For det andet familieforholdene: En neutral bobestyrer kan i tilfælde af anspændte relationer forhindre, at ét barn bliver stillet over de andre. For det tredje kontinuiteten: Udpeg en suppleant, i tilfælde af at dit førstevalg ikke kan eller vil påtage sig opgaven – det er nemlig aldrig obligatorisk at takke ja til hvervet.

Hvad sker der, hvis der ikke er nogen bobestyrer?

Uden en udpeget bobestyrer er arvingerne i fællesskab ansvarlige, og de skal foretage alle handlinger sammen – enhver bankoverførsel, enhver blanket. I praksis giver arvingerne i så fald ofte én person en skiftefuldmagt til at handle på deres vegne. Det fungerer, men det kræver, at alle underskriver og forbliver enige; opstår der uenighed, går bobehandlingen i stå. En bobestyrer, der er udpeget i testamentet, har ikke brug for disse underskrifter og kan sikre fremdrift i processen. Særligt ved sammenbragte familier, arvinger bosat i udlandet eller hvis der indgår en virksomhed i dødsboet, gør det en stor forskel.

Hvordan udpeger du en bobestyrer?

Udpegningen skal stå i et testamente, så vejen dertil går gennem notaren eller en advokat. Drøft her, hvad bobestyreren må (forvaltning, salg af bolig, salær), om der skal betales et vederlag – loven foreskriver som udgangspunkt 1 % af formuen på dødsdagen som vederlag, men du kan bestemme noget andet i testamentet – og hvem der er suppleant. Fortæl dit påtænkte valg på forhånd, at du ønsker at udpege ham eller hende, og hvor dit testamente og dine papirer kan findes. En bobestyrer, der først efter dødsfaldet opdager, hvad opgaven indebærer, starter med en unødig svær opgave.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en arving være bobestyrer?
Ja. Det er faktisk meget almindeligt, at partneren eller et af børnene er bobestyrer. Ved spændinger i familien kan det dog være klogere at vælge en neutral udestående eller en professionel.

Får en bobestyrer løn eller vederlag?
Ifølge loven har en bobestyrer som udgangspunkt ret til et vederlag på 1 % af dødsboets formue på dødsdagen, medmindre andet er fastsat i testamentet. Professionelle bobestyrere arbejder typisk efter timetakst, hvilket fastlægges i testamentet.

Skal en bobestyrer sige ja til opgaven?
Nej, det er frivilligt at påtage sig opgaven. Udpeg derfor altid en suppleant.

Kan jeg udpege en bobestyrer uden notar?
Nej. Siden 1. januar 2003 har en bobestyrer kun kunnet indsættes i et notartestamente; et kodicil er ikke længere gyldigt til dette formål.

Ønsker du hjælp til det praktiske omkring arv og fremtidsplanlægning? Opret en Solace Care-konto eller læs flere af vores guider.

Læs mere