Arv og dødsbo

Dødsboet: Hvad det er, og hvad der sker med det

Hvad er et dødsbo? Få overblik over, hvad der sker med afdødes økonomi, bolig og gæld, hvornår du bliver kontaktet af skifteretten, og hvad du må — og ikke må — gøre i denne svære tid.

Et dødsbo er alt det, en afdød efterlader sig: penge, bolig, ejendele, pensioner der falder i boet — og gæld. Fra dødsfaldet og indtil boet er gjort op, er dødsboet en selvstændig juridisk enhed, som ingen frit kan råde over. Skifteretten ved den lokale byret bestemmer, hvordan boet skal behandles, og udsteder den skifteretsattest, der giver arvingerne ret til at handle på boets vegne. Denne guide forklarer, hvad der sker med dødsboet trin for trin, hvem der må gøre hvad, og hvad du skal være opmærksom på med gæld, skat og afgift.

Hvad er et dødsbo?

Dødsboet omfatter hele afdødes formue: indeståender i banken, fast ejendom, bil, indbo, værdipapirer og eventuelle forsikringssummer, der ikke har en begunstiget uden om boet. Men boet omfatter også forpligtelserne — husleje, lån, regninger og anden gæld. Først når gælden er gjort op, ved man, hvad der reelt er at arve. Boet behandles efter dødsboskifteloven, og processen kaldes at skifte boet. Vores guide til skifte af dødsbo gennemgår de enkelte skifteformer — fra boudlæg af små boer til bobestyrerbo.

Hvad sker der med dødsboet lige efter dødsfaldet?

Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og kontakter selv en kontaktperson i familien — typisk omkring 3-4 uger efter dødsfaldet. Herefter afklarer I sammen, hvilken skifteform boet skal behandles efter, og skifteretten udsteder en skifteretsattest. I ventetiden spærrer banken afdødes konti for udbetalinger, fuldmagter bortfalder, og fælleskonti kan blive berørt. De fleste banker betaler dog rimelige begravelsesudgifter og visse faste regninger direkte fra afdødes konto, allerede før attesten foreligger — læs mere i vores guide til bankkonti ved dødsfald. Selve sagen håndteres digitalt via Skifteportalen (minskiftesag.dk).

Hvem må råde over et dødsbo?

Ingen — heller ikke nærmeste familie — må tømme boligen, sælge ejendele eller fordele arv, før skifteretten har udleveret boet og udstedt skifteretsattest. Det gælder også ting med lav økonomisk værdi, for i juridisk forstand tilhører alt boet, indtil skiftet er afklaret. Der findes en enkelt praktisk undtagelse: en rydningserklæring fra skifteretten kan give lov til at tømme en bolig — typisk en plejebolig, der skal fraflyttes hurtigt — mod at indboet opbevares forsvarligt, indtil attesten foreligger. Læs mere i vores guide til skifteprocessen.

Hvad sker der med gælden i et dødsbo?

Arvinger arver ikke automatisk gæld i Danmark, men gælden skal gøres op, før der kan fordeles arv. Som led i skiftet udsendes et proklama i Statstidende, hvorefter kreditorer har 8 uger til at anmelde deres krav — krav, der ikke anmeldes i tide, bortfalder som udgangspunkt. Er boet insolvent, behandles det af en bobestyrer, og arvingerne hæfter ikke med egen formue, så længe de ikke har delt boet privat. Vælger arvingerne privat skifte, hæfter de til gengæld solidarisk for gælden, når boet er udleveret.

Skal der betales skat og afgift af et dødsbo?

Det afhænger af boets størrelse. Et dødsbo er skattefritaget i 2026, hvis boets aktiver og nettoformue hver især er under 3.563.100 kr. på skæringsdagen (ægtefællens boslod tæller ikke med). Derudover betales boafgift til staten: 15 % af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026) — ægtefæller er helt fritaget for boafgift. Vores guide til skat ved dødsfald gennemgår mellemperioden, dødsboskat og fristerne, og guiden til boafgift viser satserne i detaljer.

Hvad koster det at behandle et dødsbo?

Der betales en retsafgift til skifteretten, hvis størrelse afhænger af boets værdi og skifteform — de aktuelle satser findes på domstol.dk. Bruges en bobestyrer eller advokat, kommer salæret oveni, og det aftales eller fastsættes ud fra boets omfang. Dertil kan komme udgifter til vurdering af indbo og fast ejendom, ejendomsmægler ved salg og rydning af boligen. Mange mindre boer kan dog skiftes uden professionel hjælp, især når arvingerne er enige.

Ofte stillede spørgsmål om dødsbo

Hvor lang tid tager et dødsbo?
Det varierer med skifteformen og boets kompleksitet — fra få uger ved boudlæg til over et år ved store eller uenige boer. Proklamafristen på 8 uger sætter en naturlig bund under de fleste forløb.

Skal jeg selv kontakte skifteretten?
Nej. Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og kontakter selv familien, typisk inden for 3-4 uger.

Må jeg betale afdødes regninger?
Bankerne betaler som regel begravelsesudgifter og visse nødvendige regninger fra afdødes konto før skifteretsattesten. Betal ikke regninger af egen lomme uden aftale — og fordel aldrig penge fra boet, før skiftet er på plads.

Hvem arver dødsboet?
Arven fordeles efter arveloven eller et testamente, når gæld og afgifter er betalt. Se vores guide til arvereglerne i Danmark.

Vil du have hjælp til det praktiske? Opret en Solace Care-konto eller læs flere guider.

Læs videre