De første skridt efter et tab

Tjekliste efter et dødsfald

At miste en af sine kære medfører ofte meget, man skal forholde sig til. Denne tjekliste guider dig trin for trin, i dit eget tempo, gennem det, der skal gøres.

At miste en, du har kær, er overvældende, og midt i sorgen melder der sig også en lang række praktiske opgaver, som skal klares. Denne tjekliste er tænkt som en hjælp til at gøre det hele lidt lettere for dig. Du behøver ikke at ordne alt på én gang, og der er ingen bestemt rækkefølge. Tag en enkelt ting ad gangen, i det tempo der føles rigtigt for dig.

Kort sagt: De første dage handler om at få en dødsattest, kontakte en bedemand og informere de nærmeste pårørende. Begravelsen eller bisættelsen skal normalt finde sted inden for kort tid efter dødsfaldet. Herefter følger anmeldelse og behandling af dødsboet hos Skifteretten, og til sidst en udlodning af arven. Nedenfor guider vi dig igennem hvert enkelt trin.

Forskning fra Solace Care viser, at en familie i gennemsnit bruger over 400 timer og må kontakte mere end 40 institutioner efter et nærtstående menneskes bortgang. Hvert eneste skridt, du krydser af her, vil lette den byrde for dig.

Hvad skal gøres de første dage?

De første dage er de mest følelsesladede, og samtidig er der visse praktiske ting, som skal klares ret hurtigt. Du behøver ikke at stå med det hele alene.

Udfærdigelse af dødsattest. Når en læge har konstateret dødsfaldet, indberettes det til CPR-registeret. Du kan bestille en dødsattest som dokumentation. Bankerne og andre instanser vil ofte kræve denne dokumentation for, at du kan handle på afdødes vegne.

Kontakt en bedemand. En bedemand hjælper dig med alt det praktiske omkring begravelsen eller bisættelsen og kan også guide dig igennem en stor del af papirarbejdet. Du bestemmer helt selv, hvor meget hjælp du ønsker.

Informer de nærmeste. Familie, nære venner og en eventuel arbejdsgiver til den afdøde bør have besked. Selvom visse offentlige myndigheder får automatisk besked om dødsfaldet, skal du som regel selv kontakte banker, forsikringsselskaber og private abonnementer.

Hvordan planlægger man begravelsen?

I Danmark skal en begravelse eller bisættelse normalt finde sted senest 14 dage efter dødsfaldet. Det kan føles som kort tid, men du behøver ikke at træffe alle beslutninger med det samme.

Overvej, om afdøde har udtrykt specifikke ønsker – for eksempel om kremering, jordbegravelse eller en særlig form for ceremoni. Hvis der findes et testamente eller skriftlige ønsker, kan det være en god hjælp. Bedemanden vil guide dig i forhold til tidspunkt, kirke eller kapel, transport og eventuel dødsannonce.

Læs mere i vores guide: Rustransport ved dødsfald.

Hvem skal du kontakte og informere?

En af de mest tidskrævende opgaver er at give besked til alle, der har brug for det. Her er de mest almindelige instanser:

  • Banken – for at spærre konti, betale regninger fra dødsboet og få et overblik over formuen.

  • Forsikringsselskaber – herunder livsforsikring, indboforsikring og eventuelle gruppelivsforsikringer via arbejde eller fagforening.

  • Udbetaling Danmark og ATP – for at undersøge muligheden for efterlevelseshjælp, efterlevelsespension eller andre ydelser.

  • Arbejdsgiveren – hvis den afdøde stadig var i arbejde.

  • Abonnementer och aftaler – mobiltelefon, streamingtjenester, strøm, aviser og medlemskaber.

Dette arbejde er ofte mere omfattende, end man regner med. Vores guide Opsigelse af abonnementer ved dødsfald viser dig, hvordan du afvikler aftalerne så enkelt som muligt.

Hvad er en bobehandling i Skifteretten, och hvornår sker den?

Efter et dødsfald indkalder Skifteretten de pårørende til et møde, eller beder om en skriftlig redegørelse for afdødes aktiver og passiver (formue og gæld). Dette danner grundlag for, hvordan dødsboet skal behandles og arven fordeles. Mødet eller henvendelsen sker typisk inden for et par uger op til en måned efter dødsfaldet.

Hvis der ikke er faste ejendomme eller andre større værdier i boet, og midlerne kun lige dækker begravelsesomkostningerne, kan boet ofte udlægges som et såkaldt bofallit- eller begravelsesudlæg uden egentlig skiftebehandling.

Læs mere her: Behandling af dødsbo: Trin for trin og Dødsbo: En guide til arvinger.

Hvordan fordeles arven?

Når boet er gjort op, og alle udeståender er på plads, kan arven fordeles mellem arvingerne. Hvem der arver, bestemmes af den lovmæssige arverækkefølge eller af et eventuelt testamente.

Er I flere arvinger, skal der udfærdiges en boopgørelse, som alle skriver under på. Her kan vores guides hjælpe dig: Hvem arver? Arvereglerne i Danmark och Boopgørelse: Sådan fordeles arven.

Hvad udestår i tiden efter?

Selv efter begravelsen og den første bobehandling kan der være udestående praktiske ting. Dødsboet skal afregne eventuel skat for det år, dødsfaldet fandt sted, og boet er først endeligt afsluttet, når alle værdier er fordelt, og Skifteretten har godkendt den endelige boopgørelse.

Det er også helt almindeligt, at sorgen kan føles tungest, når de praktiske gøremål stilner af. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at sørge på, og det er helt naturligt, at følelserne og reaktionerne kommer i bølger.

At tænke på for fremtiden

Mange, der har stået i denne situation som pårørende, vælger efterfølgende at få styr på deres egne forhold for at skåne deres nærmeste i fremtiden. En fremtidsfuldmagt og et testamente er to af de mest omsorgsfulde måder at gøre overgangen lettere for dem, du efterlader dig.

Ofte stillede spørgsmål efter et dødsfald

Hvor hurtigt skal begravningen finde sted?
I Danmark skal begravelsen eller bisættelsen normalt ske senest 14 dage efter dødsfaldet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Hvem betaler regningerne i mellemtiden?
Afdødes løbende regninger, såsom husleje og el, kan ofte betales direkte fra afdødes konto, før boet spærres endeligt, eller efter aftale med banken. Kontakt banken med dødsattesten for at finde en løsning.

Skal der altid laves en egentlig bobehandling?
Nej. Hvis der kun er dækning til begravelsen og de allermest nødvendige udgifter, kan boet udlægges som et såkaldt begravelsesudlæg, og der laves således ikke en fuld bobehandling.

Hvad gør vi, hvis vi ikke kan enes om arven?
Hvis arvingerne ikke kan blive enige om fordelingen af boet, kan Skifteretten udpege en autoriseret bobestyrer, som overtager behandlingen af boet og træffer de nødvendige beslutninger.

Du behøver ikke at stå med det alene

Der er meget at holde styr på, og det er fuldt forståeligt, hvis det føles uoverskueligt og overvældende lige nu. Solace Care er her for at hjælpe dig med at bevare overblikket over de forskellige trin og minde dig om, hvad der skal gøres – helt i dit eget tempo.

Relateret læsning