Sorg & tab

Børn og sorg: Sådan støtter du et barn i sorg

Hvordan taler du med børn om døden, og hvad er de almindelige sorgreaktioner hos børn? Få gode råd til at støtte børn i sorg – og hør, hvor I kan finde hjælp og vejledning i Danmark.

Når nogen i familien dør, sørger børnene også — men ofte på en anden måde end voksne. Børn og sorg handler om at forstå netop det: børn pendler gerne ind og ud af sorgen og kan græde intenst det ene øjeblik for så at lege og le det næste. Det betyder ikke, at barnet ikke sørger — det er barnets måde at dosere sorgen på. Det vigtigste, du kan gøre som voksen, er at inkludere barnet, tale ærligt om det, der er sket, og rumme de spørgsmål, der kommer. Denne guide giver gode råd om, hvordan du taler med børn om døden, hvad der er almindelige sorgreaktioner, og hvor I kan få hjælp.

Hvordan taler du med børn om døden?

Brug ærlige og konkrete ord: Sig "død", ikke "sovet ind" eller "rejst væk". Små børn tager sproget bogstaveligt, og omskrivninger kan skabe frygt — for eksempel for selv at skulle sove. Forklar, hvad døden betyder: at kroppen er holdt op med at fungere, at den, der er død, ikke kommer tilbage, og at det ikke er barnets skyld. Små børn under fem-seks år forstår ofte ikke, at døden er uigenkaldelig, og kan finde på at spørge, om den afdøde kommer til fødselsdag — svar tålmodigt, også når spørgsmålene gentages. Ældre børn og teenagere forstår mere, men kan trække sig væk og i stedet vise sorgen gennem vrede, kropslige gener eller ændret adfærd i skolen.

Hvad er almindelige sorgreaktioner hos børn?

Børns sorg kommer i mange former: tristhed og gråd, men også vrede, klæben, ondt i maven, søvnproblemer, koncentrationsbesvær i skolen — eller tilsyneladende ingenting. At barnet leger som før, er ikke et tegn på, at det ikke er berørt; børn kan ikke holde ud at være i sorgen uafbrudt, sådan som voksne ofte gør, og tager den i mindre portioner. Hos Solace Care tror vi ikke på, at sorg følger faste faser, som alle skal igennem i en bestemt rækkefølge — det gælder børn i lige så høj grad som voksne. Sorgen kan også dukke op igen i nye livsfaser: Et barn, der mistede en forælder som femårig, kan sørge på ny som teenager med en ny og dybere forståelse af tabet.

Hvilke rettigheder har børn som pårørende og efterladte?

I Danmark har sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder fokus på at sikre, at børn bliver set og støttet, når forældre eller søskende dør. Sundhedspersonale har i mange sammenhænge en særlig forpligtelse til at sikre, at mindreårige børn af alvorligt syge eller afdøde forældre får den nødvendige information og opfølgning. Spørg gerne egen læge, sundhedsplejersken eller skolens sundhedspleje aktivt om hjælp — de kan rådgive og henvise. Også børnehaven og skolen bør få besked tidligt, så de kan møde barnet med omsorg, forståelse og tålmodighed i hverdagen.

Hvor finder I hjælp?

I behøver ikke at stå alene med dette. Egen læge og sundhedsplejen er naturlige første skridt og kan hjælpe med at henvise jer videre. Kræftens Bekæmpelse har særlige tilbud til børn og unge som pårørende og efterladte, herunder sorggrupper. Landsforeningen Spædbarnsdød og andre lignende organisationer støtter familier, der har mistet børn, herunder også søskende. Mange sorggrupper har specifikke tilbud til børn og unge — læs mere i vores guide om sorggrupper. På de offentlige sundheds- og borgerportaler kan I finde råd om sorgreaktioner. Hvis du som voksen har brug for en at tale med, tilbyder organisationer som Børn, Unge & Sorg eller diverse krisetelefoner gratis og anonym rådgivning.

Ofte stillede spørgsmål om børn og sorg

Bør børn være med til begravelsen?
Som hovedregel ja, hvis barnet selv har lyst og er forberedt godt på forhånd: Fortæl i detaljer, hvad der skal ske, hvem der kommer, og at de voksne kan blive meget ulykkelige og græde. Lad gerne en tryg og nærtstående voksen have det primære ansvar for at tage sig af barnet under ceremonien.

Er det i orden, at mit barn ser mig græde?
Ja. Når du viser din egen sorg, lærer barnet, at følelser er naturlige, trygge og tilladte. Forklar det kort og roligt: "Jeg er ked af det, fordi jeg savner far — det bliver bedre igen, og det er absolut ikke din skyld."

Hvornår bør vi søge professionel hjælp?
Hvis barnet over en længere periode trækker sig markant tilbage, mistrives i skolen, får vedvarende søvn- eller spisevanskeligheder eller udtrykker, at livet føles for svært — så kontakt egen læge eller skolepsykologen. Ved akut krise, kontakt lægevagten eller tætteste skadestue.

Når I har overskud til at tage hånd om det praktiske, er vi her for jer. Opret en Solace Care-konto, så guider vi jer trin for trin, eller læs flere af vores guider.

Læs mere