De første skridt efter et tab

Dødsattest: Hvad er det?

Hvad er en dødsattest, hvem udsteder den, og hvad bruges den til? Lær her forskellen på en dødsattest og en personattest i Danmark.

Når et menneske går bort, er en af de første ting, der skal ske, at en læge udsteder en dødsattest. Dødsattesten er det lægelige dokument, der bekræfter dødsfaldet og angiver dødsårsagen — og den danner grundlag for, at dødsfaldet kan registreres, og at begravelsen eller bisættelsen kan finde sted. Her forklarer vi i al stilhed, hvad den er, hvem der udsteder den, og hvilken dokumentation du som pårørende selv får brug for.

Hvad er en dødsattest?

En dødsattest er et lægeligt dokument, der bekræfter, at en person er sovet ind, og som angiver dødsårsagen. Den udfyldes af en læge, som har konstateret dødsfaldet ved et ligsyn. Dødsattesten er selve grundlaget for, at dødsfaldet kan registreres i CPR-registret (folkeregistret), og at en begravelse eller bisættelse kan finde sted. Uden dødsattest kan hverken dødsanmeldelsen, skifterettens behandling eller selve ceremonien gå videre — den er med andre ord det første og helt nødvendige dokument i forløbet efter et tab.

Hvem udsteder dødsattesten?

Det gør en læge — typisk den læge, der har tilset den afdøde, en vagtlæge eller en sygehuslæge, hvis dødsfaldet sker på hospitalet. Sker dødsfaldet i hjemmet, tilkalder man en læge eller vagtlæge, som konstaterer dødsfaldet. Ved ligsynet konstaterer lægen de sikre dødstegn og udfylder derefter attesten. I de fleste tilfælde sker udstedelsen elektronisk, så attesten sendes direkte til myndighederne, og du som pårørende ikke selv skal stå med et fysisk papir. Som familie skal I altså sjældent foretage jer noget aktivt for at få dødsattesten udstedt — det vigtigste er blot, at en læge bliver tilkaldt, hvis dødsfaldet sker i hjemmet. Først når attesten er udstedt, må afdøde overføres til kapel, og bedemanden kan hjælpe jer videre med de praktiske forberedelser. Dødsårsagsoplysningerne indgår i Sundhedsdatastyrelsens registre, som bruges til sundhedsstatistik og forskning.

Hvad bruges dødsattesten til?

  • At registrere dødsfaldet i folkeregistret.

  • At muliggøre dødsanmeldelsen og anmodningen om begravelse/bisættelse. Se vores guide til dødsanmeldelse.

  • I særlige tilfælde (ved uventet eller pludseligt dødsfald) kan politiet og en embedslæge blive inddraget, før attesten udstedes.

Ved et uventet dødsfald skal du endelig ikke blive urolig, hvis der går lidt længere tid, eller hvis politiet er til stede — det er en fast og omsorgsfuld procedure, der skal sikre, at dødsårsagen bliver ordentligt belyst, og det er ikke udtryk for mistanke mod nogen. Bedemanden kender forløbet indgående og kan fortælle jer, hvornår ceremonien kan planlægges, hvis attesten lader vente på sig.

Hvad er forskellen på en dødsattest og en personattest?

De to dokumenter forveksles ofte, men de har hver deres vigtige funktion:

  • Dødsattest: Lægens attest med dødsårsag til myndighederne. Den indeholder følsomme helbredsoplysninger og udleveres derfor ikke rutinemæssigt til alle, der beder om den.

  • Personattest: Et dokument, pårørende kan få fra sognet (kirkekontoret) som dokumentation for dødsfaldet — for eksempel til brug i banker, forsikrings- og pensionsselskaber. Personattesten er gratis.

Personattesten bygger på personregistreringen og viser de registrerede oplysninger om dødsfaldet uden helbredsoplysninger — derfor er det den, private virksomheder og selskaber typisk har brug for og anmoder om. Når en bank eller et forsikringsselskab beder om "dokumentation for dødsfaldet", er det altså i praksis personattesten, de mener — ikke selve dødsattesten.

Hvordan får pårørende dokumentation for dødsfaldet?

Til at bekræfte dødsfaldet over for banker, forsikrings- og pensionsselskaber bruges typisk en personattest fra sognet og senere skifteretsattesten fra skifteretten, som dokumenterer din ret til at handle på boets vegne. Personattesten kan nemt bestilles via borger.dk eller ved henvendelse til kirkekontoret, og skifteretsattesten udstedes, når skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Det kan være en stor hjælp at anmode om dokumentationen tidligt, da banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber ofte beder om den uafhængigt af hinanden. Med papirerne på plads slipper du for unødig ventetid midt i en i forvejen svær tid. Rækkefølgen er således: dødsattest fra lægen, registrering og dødsanmeldelse, personattest til de første praktiske gøremål — og skifteretsattest, når boets behandling er afklaret. Læs mere om skifte af dødsbo.

Hvad kan Solace Care hjælpe med?

Hos Solace Care vil vi gerne støtte dig og hjælpe med at holde styr på, hvilke dokumenter du har brug for hvornår — så du kan finde ro i processen. Kom i gang her.

Nyttige links