Kan man sørge forkert?
Nej, der findes ingen forkert måde at sørge på. Sorg er personlig, og den følger hverken en fast rækkefølge eller en tidsplan – heller ikke sorgens fem faser, som mange har hørt om.
Alligevel er det almindeligt at spørge sig selv, om det, man mærker, er normalt. Sorg bevæger sig sjældent i en lige linje. Du kan græde, når du vågner, smile over et sjovt minde ved frokosttid og savne så voldsomt om aftenen, at det næsten ikke er til at bære. Det betyder ikke, at du er gået i stå. Sådan ser sorg ofte ud.
I denne guide kan du læse, hvor sorgens faser kommer fra, hvorfor de ikke er en facitliste, hvordan sorg forstås i dag, og hvor du kan få støtte.
Hvor kommer sorgens fem faser fra?
Sorgens fem faser stammer fra psykiateren Elisabeth Kübler-Ross, som i slutningen af 1960'erne beskrev, hvad hun mødte hos alvorligt syge og døende patienter – ikke hos efterladte, der havde mistet en af deres nærmeste.
Hendes arbejde var vigtigt i sin tid. Det gav døende en stemme. Først senere blev modellen udbredt som en beskrivelse af sorg hos pårørende, selv om den aldrig blev udviklet til det.
Modellen rummer fem reaktioner, som mange genkender noget af:
Fornægtelse – det føles uvirkeligt; “det kan ikke passe”.
Vrede – over uretfærdigheden, nogle gange rettet mod andre eller en selv.
Forhandling – “hvis bare …”-tanker og forsøg på at få kontrol.
Nedtrykthed – tristhed, tomhed og savn fylder.
Accept – ikke at “komme over det”, men at finde en måde at leve videre med savnet på.
Se dem som følelser, der kan dukke op – ikke som stationer, du skal forbi. De kan komme samtidig, vende tilbage eller aldrig vise sig.
Hvorfor følger sorg ikke faser?
Sorg følger ikke faser, fordi følelserne skifter frem og tilbage i stedet for at komme i en bestemt orden. Problemet er ikke reaktionerne i sig selv, men når faserne bliver til et manuskript, som alle efterladte forventes at følge.
Det er helt i orden at genkende fornægtelse, vrede eller accept. Men bliver modellen brugt som facitliste, kan helt almindelig sorg pludselig ligne noget, der er galt:
Går du hurtigt tilbage på arbejde, kan andre tro, at dødsfaldet ikke har rørt dig.
Griner du sammen med venner, kan du bagefter få dårlig samvittighed.
Har du stadig tunge dage efter flere år, kan du møde en forventning om, at “nu må du videre”.
Mærker du aldrig vrede eller accept, kan du begynde at tvivle på, om du sørger rigtigt.
Intet af det betyder, at der er noget galt med din sorg. Ikke alle oplever alle reaktioner, og der findes ingen fælles rute, som alle bevæger sig ad. Nyere forskning afviser da også, at sorg er lineær med en tydelig begyndelse og slutning.
Hvordan kan sorg føles?
Sorg kan føles på mange måder: som savn, tomhed og tristhed, men også som ensomhed, uro, angst eller skyld. Nogle mærker samtidig lettelse, taknemmelighed eller håb – for eksempel efter et langt sygdomsforløb. Alle de følelser kan høre til sorgen.
Måden, man lever med sorgen på, er lige så forskellig. Nogle har brug for at tale om den, de har mistet, hver eneste dag, mens andre har brug for stilhed. Nogle vil se billeder med det samme, andre må vente, til de kan holde det ud. Begge dele er naturlige måder at sørge på.
Børn sørger ofte anderledes end voksne. De kan hoppe ind og ud af sorgen – græde det ene øjeblik og lege det næste. Legen er en måde at klare det svære på, ikke et tegn på, at de er ligeglade. Læs mere om børn og sorg.
Hvordan forstår man sorg i dag?
I dag beskriver forskere sorg som en bevægelse frem og tilbage mellem at være i sorgen og at tage hånd om hverdagen. Det kaldes den duale procesmodel (Stroebe & Schut), og den anvendes blandt andet af Det Nationale Sorgcenter:
Den tabsorienterede proces, hvor du mærker og erkender, at din nærmeste er død, og giver plads til sorg og savn.
Den reetablerende proces, hvor du afleder dig fra sorgen, skaber nye rutiner og tager hverdagen tilbage.
Du pendulerer mellem de to, og det er sundt. Pauser fra sorgen er lige så naturlige som stunder, hvor den fylder alt. Modellen er ikke en ny opskrift, men et redskab, der kan gøre det lettere at forstå, hvorfor sorgen kommer og går.
Sorgcenteret bruger også billedet af sorgens bølger: nogle bølger er så voldsomme, at de vælter dig omkuld, andre er små og til at bære – og du kan ikke altid forudse, hvornår de rammer.
Hvor længe varer sorg?
Sorg har ingen tidsplan og ingen slutdato. For mange bliver sorgen med tiden mindre altopslugende og kan træde i baggrunden uden at forsvinde helt – og den kan vende tilbage ved mærkedage, årsdage eller helt uden varsel.
Også efter mange år kan en dato eller et minde vække savnet igen. Det betyder ikke, at du er gået tilbage. Læs mere om sorg efter et dødsfald.
Hvornår kan sorg blive kompliceret?
Sorg kan blive kompliceret, når den i lang tid fylder så meget, at det er svært at fungere i hverdagen. Det kaldes ofte kompliceret sorg, og det ses oftere efter unaturlige dødsfald som ulykker, selvmord eller drab.
Når det varer ved og påvirker hverdagen meget, kan det være forlænget sorglidelse (prolonged grief disorder i ICD-11). Det er en diagnose, som kun en læge eller psykolog kan stille. Det er ikke et nederlag at søge hjælp – din egen læge kan vurdere og henvise.
Du behøver heller ikke vente på en diagnose: fungerer hverdagen ikke, kan du altid række ud, uanset hvor lang tid der er gået.
Hvor kan du få hjælp?
Du kan få støtte i sorgen hos Sorglinjen, på sorgguide.dk og hos din egen læge – uanset om dødsfaldet skete for nylig eller for mange år siden.
Sorglinjen (Det Nationale Sorgcenter) – ring 70 20 99 03 eller sms til 27 27 25 25, alle dage kl. 17-21, gratis og anonymt.
sorgguide.dk – viden og redskaber til sorgramte og pårørende.
Din egen læge – indgang til henvisning og lokal støtte.
Kan du få hjælp til det praktiske efter et dødsfald?
Ja. De praktiske opgaver efter et dødsfald kan tage mange kræfter, netop når du har mindst af dem.
Når sorgen fylder, tager Solace Care hånd om de praktiske opgaver efter et dødsfald, så du får mere ro til det, der virkelig betyder noget. Læs mere her.
Ofte stillede spørgsmål om sorgens faser
Hvad er sorgens fem faser?
Fornægtelse, vrede, forhandling, nedtrykthed og accept. Elisabeth Kübler-Ross beskrev dem oprindeligt ud fra døende patienters reaktioner. Faserne er genkendelige følelser, ikke en rækkefølge, sorgen følger.
Skal man igennem sorgens faser i en bestemt rækkefølge?
Nej. Følelserne kommer ofte samtidig, vender tilbage eller udebliver helt. Sorg er ikke lineær og har ingen rigtig rækkefølge eller hastighed.
Sørger jeg forkert, hvis jeg aldrig mærker vrede eller accept?
Nej. Ikke alle oplever alle reaktioner, og alle sørger på deres egen måde.
Er det normalt ikke at kunne mærke noget?
Ja. Følelsesløshed og afstand kan være en del af sorgen og kan beskytte dig mod at mærke det hele på én gang.
Hvornår er sorg kompliceret eller forlænget?
Når sorgen i lang tid gør det meget svært at fungere i hverdagen. Kun en læge eller psykolog kan stille diagnosen forlænget sorglidelse. Du kan ringe til Sorglinjen (alle dage kl. 17-21) eller tale med din egen læge – også selv om der er gået mange år.
Vil du have hjælp til det praktiske? Kom i gang i dit eget tempo. Eller læs flere guides.
