Bor I sammen uden at være gift, er det vigtigt at vide: I arver ikke hinanden efter loven. Et samlevertestamente er den eneste måde at sikre hinanden på. Her er, hvordan det virker.
Arver ugifte samlevende hinanden?
Nej. Uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har fælles børn, arver ugifte samlevende ikke hinanden efter arveloven. Dør den ene, går hele arven til afdødes børn eller øvrige slægtninge — og den efterlevende partner kan i værste fald stå uden noget. Det kræver et testamente at ændre det.
Hvad er et udvidet samlevertestamente?
Et udvidet samlevertestamente (arvelovens §§ 87-89) går længere end et almindeligt testamente. Med det kan I bestemme, at I skal arve hinanden, som var I ægtefæller — altså med den arvelod, en ægtefælle ville få.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
For at oprette et udvidet samlevertestamente skal I ved den førstes død:
bo sammen på fælles adresse, og
enten have, have haft eller vente et fælles barn, eller
have boet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.
I skal desuden lovligt kunne gifte jer med hinanden.
Betaler samlevende boafgift?
Ja — og det er en vigtig forskel fra ægtefæller. Selv med et udvidet samlevertestamente er I ikke fritaget for boafgift, sådan som ægtefæller er. I betaler 15 % boafgift af arv over bundfradraget (392.300 kr. i 2026).
Den gode nyhed: har I boet sammen i mindst 2 år (eller har fælles barn), hører I til den nære personkreds og slipper for den ekstra tillægsboafgift på 25 %. Kort sagt: testamentet bestemmer hvor meget I arver; de 2 års samliv giver jer den lave afgiftssats. Læs mere om boafgift.
Hvad kan et samlevertestamente ikke?
Den efterlevende samlever bliver ikke tvangsarving og kan ikke sidde i uskiftet bo. Har afdøde børn, har de fortsat krav på deres tvangsarv. Læs om arvereglerne og testamente i Danmark.
Hvad kan Solace Care hjælpe med?
Solace Care hjælper jer med at få styr på de dokumenter, der beskytter hinanden — samlet ét sted. Læs mere her.
