Palliativ pleje i hjemmet betyder, at en uhelbredeligt syg person får lindrende pleje og behandling i sit eget hjem i stedet for på hospital eller hospice. Målet er, at den sidste tid bliver så god og smertefri som muligt — der, hvor man føler sig hjemme. Hjælpen bygges op omkring egen læge og den kommunale hjemmesygepleje, og ved komplekse symptomer kan et udgående palliativt team fra hospitalet komme på hjemmebesøg. Mange døende ønsker at være hjemme til det sidste, og med den rette støtte kan de fleste få ønsket opfyldt. Denne guide gennemgår, hvordan hjælpen kommer på plads, hvad den koster, og hvilke rettigheder du som pårørende har.
Hvordan får man palliativ pleje i hjemmet?
Begynd hos egen læge eller hospitalslægen. Når sygdommen ikke længere kan helbredes, lægges behandlingen om til lindring, og lægen kobler kommunens tilbud på: hjemmesygepleje, hjælpemidler og eventuelt en åben indlæggelse, så man kan komme direkte på afdelingen uden om akutmodtagelsen, hvis der bliver behov. Hospitalernes udgående palliative teams rådgiver både familien og hjemmesygeplejen og kan tilse patienten hjemme. På sundhed.dk kan du læse mere om det palliative tilbud i din region.
Hvad koster palliativ pleje i hjemmet?
Selve plejen og behandlingen er gratis — hjemmesygepleje og den palliative indsats er en del af det offentlige sundhedsvæsen. Når lægen vurderer, at sygdommen er terminal, kan der desuden søges om terminaltilskud, som giver 100 procent tilskud til lægeordineret medicin — det er lægen eller hospitalet, der søger. Hjælpemidler som plejeseng og kørestol udlånes af kommunen. Økonomien behøver altså ikke stå i vejen for at vælge hjemmet til.
Hvilken støtte kan pårørende få?
Som pårørende til en døende har du ret til plejeorlov fra dit arbejde, og kommunen udbetaler plejevederlag, mens du passer din nærtstående derhjemme. Plejevederlaget udgør 1,5 gange det sygedagpengebeløb, du selv ville have ret til — dog højst din hidtidige indtægt — og der gælder et fast basisbeløb på 19.090 kr. om måneden (2026) for dig, der ikke har ret til sygedagpenge. Orloven kan deles mellem flere pårørende. Spørg også kommunen om afløsning og aflastning — mange kommuner tilbyder mere støtte, end familierne selv beder om.
Hvad sker der, når døden nærmer sig?
Sundhedspersonalet forbereder jer på, hvad der vil ske: den syge sover mere, spiser mindre og bliver gradvist mindre kontaktbar. Hørelsen er ofte bevaret længe, så rolig tale og berøring betyder noget helt til sidst. Når dødsfaldet er ventet, skal I ikke ringe 112 — ring til hjemmesygeplejen eller den læge, I har aftale med. Lægen konstaterer dødsfaldet i hjemmet, og I får ro til at tage afsked. Bagefter begynder de praktiske skridt — vores guide Hvad koster en begravelse? og de øvrige danske guider hjælper jer videre.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man få hjælp i hjemmet hele døgnet?
Hjemmesygeplejen kan komme flere gange i døgnet, også om natten, og mange kommuner har en døgnbemandet vagttelefon. Ved behov rådgiver det palliative team.
Hvad er en åben indlæggelse?
En aftale om, at patienten kan blive indlagt direkte på en bestemt afdeling uden om akutmodtagelsen, hvis tilstanden ændrer sig. Det giver tryghed for både patient og pårørende.
Skal man blive hjemme til det sidste?
Nej. Hvis symptomerne bliver svære at lindre hjemme, kan man flyttes til hospice eller en palliativ afdeling — og nogle gange hjem igen. Planen tilpasses undervejs.
Vil du have hjælp til det praktiske? Opret en Solace Care-konto eller læs flere guider.
