Når en afdød kun efterlader sig få værdier, er der en enkel og skånsom måde at afslutte boet på: boudlæg. Boudlæg betyder, at hele boet udlægges til den nærmeste pårørende uden et egentligt skifte — uden boopgørelse og uden boafgift. Her er, hvad det betyder, hvordan det foregår i praksis, og hvad du skal være opmærksom på.
Hvad er boudlæg?
Boudlæg er den enkleste skifteform i dansk dødsbobehandling. Når boets værdier er små, udlægges hele boet til den nærmeste pårørende — typisk den, der har afholdt begravelsen — uden et egentligt skifte. Der laves ingen boopgørelse, der betales ikke boafgift, og der skal ikke fordeles arv efter arvelovens regler. Modtageren behøver ikke engang være arving; skifteretten kan for eksempel udlægge boet til den, der stod afdøde nærmest, eller den, der har taget sig af det praktiske omkring dødsfaldet.
Hvad er beløbsgrænsen for boudlæg?
Boudlæg kan bruges, hvis boets værdi — efter at rimelige begravelsesudgifter er trukket fra — ikke overstiger en grænse, der reguleres hvert år:
2026: 55.000 kr.
2025: 52.000 kr.
Det er dødsåret, der afgør, hvilken grænse der gælder. Fordi begravelsesudgifterne trækkes fra først, kan et bo godt indeholde mere end grænsen i bruttoværdier og alligevel ende som boudlæg. Gem derfor kvitteringerne for begravelsen — de indgår i skifterettens vurdering. Grænsen offentliggøres sammen med de øvrige satser for dødsboer, og skifteretten kender altid den aktuelle grænse, så du behøver ikke selv slå den op for at komme videre.
Hvordan foregår et boudlæg i praksis?
Efter dødsfaldet får skifteretten automatisk besked, og den kontakter derefter afdødes nærmeste — ofte telefonisk eller med et brev med indkaldelse til et kort møde. Her spørger skifteretten ind til boets værdier: indestående i banken, indbo, eventuel bil og gæld. Vurderer skifteretten, at boet ligger under grænsen, træffer den afgørelse om boudlæg, og modtageren får en attest fra skifteretten. Med den kan man få adgang til afdødes konti, opsige lejemål og abonnementer og i øvrigt afvikle boet. Der er altså ingen lang sagsbehandling og ingen krav om boopgørelse — for mange familier er hele forløbet afsluttet kort efter mødet med skifteretten. Til samtalen er det en god idé at have et overblik klar: afdødes seneste kontoudtog eller årsopgørelse, regningen fra bedemanden og en fornemmelse af, hvad indboet er værd. Skifteretten spørger også, hvem der har stået for begravelsen, da det typisk er den person, boet udlægges til. Du behøver ingen advokat til et boudlæg — hele pointen med skifteformen er, at den skal kunne klares uden professionel hjælp.
Hæfter man for afdødes gæld ved boudlæg?
Nej. Den, der får boet udlagt, hæfter ikke for afdødes gæld — heller ikke for eksempel husleje. Til gengæld har modtageren ansvaret for at betale begravelsen og rydde afdødes bolig. Det er en stor tryghed, at man ikke kan komme til at stå med gæld, man ikke kendte til. Kreditorer må i stedet konstatere, at der ikke er midler i boet til at dække deres krav.
Hvem træffer beslutningen om boudlæg?
Det er skifteretten, der afgør, om et bo kan afsluttes som boudlæg, ud fra boets værdi. Du skal altså ikke selv vurdere det — skifteretten vejleder, når den kontakter familien efter dødsfaldet. Dukker der senere ukendte værdier op, for eksempel en glemt konto eller en udbetaling fra en forsikring, skal skifteretten have besked, da boet i så fald kan blive genoptaget og behandlet efter en anden skifteform.
Hvad hvis boet er større end grænsen?
Er boet større, kommer de andre skifteformer i spil: ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte eller bobestyrerbo. Hvilken form der passer, afhænger af boets størrelse, om der er en efterlevende ægtefælle, og om arvingerne er enige. Få overblikket i vores guide til skifte af dødsbo.
Hvad kan Solace Care hjælpe med?
Solace Care hjælper dig med at forstå, hvilken skifteform der gælder for jeres situation, og hvad I skal gøre — trin for trin. Kom i gang her.
