Når børn arver efter en forælder, er et af de hyppigste spørgsmål, hvor meget de skal betale i afgift. Her får du et klart svar — og den gode nyhed er, at børn betaler den lave sats.
Betaler børn arveafgift i Danmark?
Ja, men den korrekte betegnelse er boafgift. Børn (og børnebørn) hører til den nære familie og betaler derfor kun den lave sats på 15 % — og kun af den del af arven, der overstiger et bundfradrag. De betaler ikke den ekstra tillægsboafgift på 25 %, som fjernere arvinger skal betale.
Til sammenligning betaler en efterlevende ægtefælle slet ingen boafgift, mens for eksempel søskende, nevøer og venner ud over de 15 % også skal betale tillægsboafgiften. Børns placering i den nære familie er altså en af de mest afgiftsvenlige i systemet, og det gælder både biologiske børn, adoptivbørn og stedbørn.
Afgiften er i øvrigt den samme, uanset om barnet arver efter arvelovens almindelige regler eller gennem et testamente. Et testamente kan ændre, hvor meget det enkelte barn arver — dog har børn altid ret til deres tvangsarv — men det ændrer ikke satsen. Derfor handler afgiftsplanlægning for børn mest om bundfradraget og om timing, ikke om selve satsen.
Hvad er bundfradraget?
Boet betaler først boafgift af arv over bundfradraget, som gælder pr. dødsbo:
2026: 392.300 kr.
2025: 346.000 kr.
Bundfradraget følger dødsåret og reguleres normalt hvert år. Det er boets samlede nettoformue — altså aktiver minus gæld, begravelsesudgifter og boomkostninger — der holdes op mod fradraget, ikke den enkelte arvings andel.
Et regneeksempel
Arver et barn 1.000.000 kr. i 2026, betales der 15 % boafgift af (1.000.000 − 392.300) = 607.700 kr., altså cirka 91.155 kr. Resten udbetales til barnet uden yderligere afgift. Bemærk: bundfradraget gælder hele boet, så hvis flere børn arver, deles fradraget ikke pr. barn — det trækkes fra i boet som helhed.
Hvem opkræver afgiften?
Boafgiften beregnes og afregnes som en del af dødsbobehandlingen via skifteretten og Skattestyrelsen. Børnene skal altså ikke selv indberette og betale — det sker i skiftet, før arven udbetales. Læs mere om skifte af dødsbo.
I praksis foregår det sådan: skifteretten kontakter de nærmeste pårørende, når dødsfaldet er registreret, og boets behandlingsform vælges. Arvingerne (eller en bobestyrer) udarbejder derefter en boopgørelse over boets aktiver og gæld. På baggrund af den beregnes boafgiften, som betales af boets midler, inden arven fordeles. Barnet modtager med andre ord sin arv efter afgift og skal ikke selv skrive noget på årsopgørelsen.
Hvad hvis barnet er mindreårigt?
Afgiftsreglerne er de samme, uanset barnets alder. Men arver et mindreårigt barn, kan barnet ikke selv råde over pengene. Arven forvaltes i stedet på barnets vegne, typisk i en godkendt forvaltningsafdeling, indtil barnet bliver myndigt. Det er værd at kende, hvis man som bedsteforælder overvejer at testamentere direkte til børnebørn — pengene er sikret til barnet, men de er ikke frit tilgængelige for familien i mellemtiden.
Kan man nedbringe afgiften?
Nogle vælger at give arveforskud eller gaver i levende live inden for det årlige afgiftsfrie beløb (80.600 kr. pr. barn i 2026), eller at lade et barn give arveafkald til fordel for sine egne børn, så flere bundfradrag kommer i spil. Læs mere om arveforskud og arveafkald.
To faldgruber er værd at nævne. For det første skal gaver gives reelt og i levende live — en gave, der først "gives" i forbindelse med dødsfaldet, behandles som arv. For det andet skal et arveafkald gives korrekt og rettidigt for at få den ønskede virkning; her bør man søge rådgivning, inden boet er for langt i processen. Planlægning i god tid, gerne kombineret med et testamente, giver de fleste muligheder.
Hvad kan Solace Care hjælpe med?
Afgifter er kun én del af et dødsbo. Solace Care hjælper efterladte med at holde overblik over hele forløbet — fra dokumenter og frister til kontakten med bank, forsikring og myndigheder. Kom i gang her.
